Salgs- og leveringsbetingelser

1. Omfang
Ved accept af disse salgs- og leveringsbetingelser bekræfter køber samtidig, at han/hun er en tandlægefaglig person, som er bemyndiget til at indkøbe dentalprodukter til professionelt brug. RØNVIG Dental Mfg. A/S (herefter også omtalt som sælger) afholder sig fra at gennemføre transaktioner til private forbrugere.

2. Gyldighed
Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle salg og leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3. Priser
3.1 Afgiver sælger tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til sælger senest 4 uger fra tilbuddets dato.

3.2 Alle priser i RØNVIG Dental’s webshop er i danske kroner inklusiv 25% dansk moms. Køber er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for sælger som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.

3.3 Sælger fremsender en ordre bekræftelse til køber, før varen sendes.

4. Fragt
Et fast fragtgebyr faktureres til køber.

RØNVIG leverer varen i en sporbar pakkeforsendelse og bærer ansvaret for pakken indtil aflevering på leveringsadressen eller til en anvist pakkeshop.

5. Betaling
5.1
 Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. 

5.2 Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold (fordringshavermora), er køber – med mindre sælger skriftligt med­deler køber andet – alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om levering var sket til aftalt tid.

5.3 Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er sælger berettiget til at be­regne sig et rykkergebyr på kr. 100 og morarenter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med Nationalbankens officielt fastsatte udlånsrente plus 8 % pro anno.

5.4 Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af sælger, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund at modfordringer af nogen art.

5.5 Online betaling: vi tager imod VISA og Mastercard. Beløbet trækkes først når varen sendes.

6. Ejendomsforbehold
6.1
 Sælger forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til sælger eller til den, han har tiltransporteret sin ret, jf. pkt. 12.

6.2 Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.

7. Levering
7.1
Levering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber.

7.2 Leveringstiden angivet i sælgers ordrebekræftelse er fastsat efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for sælger.

7.3 Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at sælger er i en situation som angivet i pkt. 9.3., udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til an­svarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Sælger skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele køber ændringer i leveringstiden.

8. Mangler og reklamation
8.1
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

8.2 Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, inden 10 arbejdsdage, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

8.3 Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret.

8.4 Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 8.3 ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser beretti­get til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.

8.5 Forandring af eller indgreb i det solgte uden sælgers skriftlige samtykke fritager sælger for enhver forpligtelse.

9. Ansvarsbegrænsning
9.1
Et erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.

9.2 Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning at aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

9.3 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, pandemier, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.

9.4 Det påhviler sælger uden ugrundet ophold skriftligt at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. 9.3.

10. Returnering
10.1
Generelt kan leverede varer ikke tages retur. Dette skyldes, at der er tale om handel imellem to erhvervsdrivende og det forhold, at det drejer sig om medicinsk udstyr til professionelt brug. Såfremt RØNVIG Dental ekstraordinært accepterer at tage varen retur, er det en forudsætning, at produktet ikke har været brugt på patienter og at det returneres i ubeskadiget, original emballage. Returnering må kun ske efter forudgående skriftlig aftale med RØNVIG Dental og for købers regning og risiko. RØNVIG Dental forbeholder sig ret til at tillægge et returneringsgebyr.

10.2 Skaffevarer, som hjemtages efter købers bestilling, kan ikke returneres.

10.3 I tilfælde af mangler ved produktet, returneres det til sælger efter forudgående skriftlig aftale. Varen skal rengøres/steriliseres og pakkes ned i den originale emballage. Pakken sendes for egen regning og risiko som en sporbar forsendelse. Sælger betaler til gengæld returfragten til køber efter endt reparation eller ombytning, hvis afhjælpningen falder indenfor produktets garanti-betingelser.

11. Produktansvar
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler. er sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

12. Transport af rettigheder og pligter
Sælger er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.

13. Tvistigheder
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret.